Lidt om mig

Mit navn er Charlotte Bisserup Bechfeldt. Jeg er mor til Valdemar på 1 år, bonusmor til Arthur på 5 år og Oscar på 9 år og gift med Jonas. Derudover har vi ældste arvingen – vores hund Bertil. En Jack Russel Terrier på 14 år. Til dagligt arbejder jeg som chef for Public Affairs i brancheforeningen GTS, hvor jeg blandt andet arbejder med at styrke medlemmernes rammebetingelser.

Udover mit daglige arbejde og mit politiske engagement, sidder jeg også i bestyrelsen for Støt Soldater & Pårørende. I Støt Soldater & Pårørende arbejder vi for at yde professionel støtte til både soldater og civile, som har pådraget sig fysiske eller psykiske skader under udsendelse for den danske stat.

Forklaringen på, hvorfor jeg valgte at engagere mig i netop Støt Soldater & Pårørende, skal findes i min opvækst og baggrund.  Jeg kommer fra det, man vist godt kan kalde en forsvarsfamilie. Både min far, bror og mor har været eller er fortsat i Forsvaret og har alle været udstationeret. Dermed har jeg selv været pårørende til udsendte, og denne indsigt og forståelse giver mening for mig at bruge i mit frivillige arbejde.

Feltrationer har jeg i større grad fået ind med modermælken end politik.  Inden jeg blev valgt som folketingskandidat for Venstre, havde jeg derfor ikke mange drømme om at gå ind i politik. Men verden ændrede sig, og det gjorde mine interesser også. Et presset sundhedsvæsen,  skattekroner vi borgere ikke får nok ud af og mange bureaukratiske krav, som står i vejen for vækst og udvikling. Der var, og er, rigeligt at tage fat på.

Hvor der er vilje, er der vej. Jeg har en grundlæggende tro på, at det bedste for mennesket er frihed og retten til selvbestemmelse. Om det så er friheden til at bestemme over sin egen økonomi eller måde at leve på. Med frihed mener jeg dog også, at der medfølger et ansvar. Et ansvar for, at ens egen levemåde ikke unødigt generer andre, og et ansvar for at tage hensyn og udvise medmenneskelighed overfor de mennesker, som har behov for det.

Når vi taler om vækst og udvikling, så skal det være i hele Danmark. Når vi taler om håndteringen af flygtninge, så skal det være på en saglig måde, men også med en bevidsthed om, at vi er stærkt udfordret. Når vi taler om sikkerhed, så skal vi kunne regne med et stærkt politi, der har tid og ressourcer til at bekæmpe indbrud og kriminalitet. Når vi taler om velfærd – både på sygehuset, i ældreplejen, børnehaven og folkeskolen – så skal vi kunne regne med, at der er tid og overskud til den enkelte.

Jeg tror fuldt og helt på, at vi som land og som samfund får mest udbytte af at fodre den gås, som lægger guldæg. Jeg mener, at vores erhvervsliv er fundamentet for vækst og udvikling i hele samfundet. De udfordringer, vi står over for, blandt andet på det grønne område, er kommet for at blive. Jeg ser danske virksomheder som en del af den konstruktive løsning, men det forudsætter ordentlige rammevilkår.

I øjeblikket har vi en regering, hvor dét at tage en uddannelse eller være erhvervsdrivende nærmest er et fyord. Talenter må ikke dyrkes, men skal i stedet have dårlig samvittighed over egen formåen. Jeg forstår ikke det sorte/hvide billede, som bliver opstillet, og jeg køber ikke ind på præmissen. Intet samfund bliver mere lige af, at de rigeste bliver fattigere – tværtom. Så lad os gøre kagen større, se langsigtet og ud i verdenen fremfor hele tiden at sumpe rundt i egen andedam. Vi kan, og skal, mere end det.

Derfor er der også – mere end måske nogensinde i nyere tid – virkelig brug for stærke liberale stemmer, der kan trække i en anden retning. Jeg er en af de stemmer, og derfor håber jeg også på at få dit kryds til næste folketingsvalg.

Mærkesager

SKATTEBORGER – DU FORTJENER BEDRE!

Jeg er ikke den type liberal, hvis hedeste drøm er at sænke topskatten. Bevares, den er høj og grundlæggende en misundelsesskat, men det er ikke dét, der driver mig. Nej det, der driver mig er, at vi får mere for de skattekroner, som vi betaler. Dét uanset, om vi taler om nok pædagoger i vuggestuen, en ordentlig folkeskole, en hurtig og omsorgsfuld behandling på hospitalet eller en værdig alderdom – uanset om det er hjemme, i en ældrebolig eller på plejehjem. Vi kan, og skal, gøre det bedre. For helt ærligt – det bør vi danskere kunne forvente i et land med et af verdens højeste skattetryk.

NÅR DU ER SYG, SKAL DU IKKE STÅ I KØ

Sundhedsvæsenet er virkelig der, hvor velfærdssamfundet er til eksamen. Har vi et sundhedsvæsen, der træder i karakter, når danskerne står i en sårbar situation? Livstruende sygdom eller ej, så har danskerne krav på et sundhedsvæsen, der tager vare på dem, lytter til dem og er placeret i en rimelig geografisk nærhed. Danskerne skal modtages i et tempo, hvor man oplever faktisk at blive taget alvorligt. I min optik består sundhedsvæsenet ikke eksamen i dag. Der er for mange patienter, som falder mellem to stole, ventetiden på at blive opereret er ofte alt for lang og i nogle områder af vores land er der akut mangel på praktiserende læger.

Løsningerne er ikke lette, men hvis vi ikke snart tager fat ved nældens rod, brænder vores sundhedssystem sammen. Behandlingsgarantien på 30 dage skal udvides, flere opgaver skal udliciteres til det private og vi skal fjerne noget af alt bureaukratiet fra lægen og sygeplejersken, så tiden igen kan blive brugt på patienten.

BØRNS TRIVSEL HANDLER OM NÆRVÆR

Indrømmet, jeg er lidt af en nybegynder, når det kommer til børns møde med institutionsverdenen, da min søn, Valdemar, for nyligt begyndte i vuggestue. Mit møde med diverse institutioner i udvælgelsesprocessen af ønsket vuggestue har dog kun bekræftet mig i, at venstrefløjens evindelige løsning om, at der mangler ressourcer i vuggestuer, børnehaver og skoler – altid støttet af fagforeningerne – i bedste fald er en mindre del af løsningen, hvis vores børnepasning og børns trivsel skal højnes. Det handler i lige så høj grad om, hvorvidt de mennesker vores børn møder hver dag rent faktisk får tiden til at løse deres kerneopgave og ikke skal bruge den på papirarbejde. Om de faktisk finder glæde ved deres arbejde, og om deres ledelse hjælper dem med at skabe rum og tid til at gøre det, de er dygtige til – at være sammen med og udvikle vores børn.

Reel omsorg og børnetrivsel opstår i et kærligt møde mellem barn og voksen. Vi politikere skal stoppe med at tro, at alt skal styres centralt og i stedet give plads og mulighed for, at den enkelte institution, skole og fritidshjem kan gøre det, som de finder bedst for at kunne varetage vores børns behov.

ET LEVET LIV FORTJENER RESPEKT OG MEDBESTEMMELSE

Vi har så meget at takke vores ældre medborgere for. De har skabt et fantastisk og velstående samfund og demokrati gennem arbejdsomhed og kloge beslutninger. Derfor undrer det mig også, at ældrepolitikken ikke får mere opmærksomhed på Christiansborg. Ligesom alle andre aldersgrupper har vores ældre medborgere meget forskellige behov. Nogle ønsker at blive belønnet for ikke at gå på pension, mens andre er for slidte til at arbejde mere. Nogle har behov for mere støtte i hjemmet, mens andre har behov for at komme på plejehjem. Dét er netop pointen; vi har brug for en sammenhængende politik for mennesker i tredje del af livet, der favner alle behov og mægtiggører alle ældre danskere til selv at bestemme, hvad der er det rigtige for lige præcis dem.

VIRKSOMHEDER SKABER VELFÆRD, SÅ HVORFOR SPÆNDE BEN?  

Jeg undres over, at jeg meget sjældent hører en politiker takke virksomhederne for den velfærd, de skaber hver dag med skattebetaling og arbejdspladser. Uden en stærk privat sektor er der ingen velfærd. Så simpelt er det. Men hvorfor skal det så være så besværligt at starte og drive virksomhed? Uanede mængder af bureaukrati, snørklede regler og hårde dokumentationskrav fra bankerne blot for at få/have en erhvervskonto kan tage virkelysten fra mange. Danmarks velstand og velfærdsniveau afhænger af, at virksomheder lykkes og vokser. Derfor skal vi også fjerne unødige benspænd og stoppe med at overimplementere EU-krav.   

KLIMAFORNUFT

Danmark er et fantastisk land. Danmark er et land, der sætter langt større positivt aftryk i verden end vores størrelse forpligter til. Men vi er og bliver et lille land. Derfor kommer vi heller ikke til egenhændigt at løse den globale udfordring med klimaforandringer. Vi skal inspirere og være et foregangsland. Vi kan endda skabe nye erhvervseventyr med klimateknologi, men vi redder ikke jordkloden ved at sende danske virksomheder til udlandet, hvor klimakrav er lave eller ikke-eksisterende. Så har vi blot eksporteret et klimaproblem frem for at løse det. Jeg står for klimafornuft – uden hverken at være rabiat klimatosse eller rabiat klimafornægter.

DIN HUDFARVE SKAL IKKE AFGØRE, OM DU SKAL VÆRE I DANMARK. DET SKAL TIL GENGÆLD, OM DU OPFØRER DIG ORDENTLIGT

For at sige det, som det er: Indvandrere og efterkommere af indvandrere begår mere kriminalitet end etniske danskere. Det er et faktum, ikke en holdning. Lige så er der flere arbejdsløse indvandrere end etniske danskere. Dette er også et faktum. Integrationen går bedre, men langsomt, og vi er langt fra i mål. Vi kommer i mål ved at stille krav: lær dansk, få en uddannelse, få et job, opfør dig ordentligt og i det hele taget byd ind frem for at kræve.

Man må yde, før man kan nyde. Et sundt og godt princip, som skal gøre sig gældende i måden, vi bedriver integrationspolitik på.

SKABER DU UTRYGHED, SKAL DU I FÆNGSEL! 

Danmark er grundlæggende et fredeligt land, men en lille gruppe af ofte utilpassede unge kan ødelægge et helt nabolags trivsel. Det kan ikke være rigtigt, at et lille mindretal skal ødelægge hverdagen for helt almindelige danskere og deres børn. Jeg er villig til at gå meget langt for at give politiet og de sociale myndigheder de beføjelser, der skal til for at fjerne disse unoder fra gader og stræder. For mig er det vigtigt, at vi som samfund sender et klart signal om, at vi på ingen måde tolererer opførsel, der skaber utryghed. Heller ikke første gang.  

Støt

To hoveder tænker altid bedre end ét, og selv den mindste hjælp gør en forskel!

Hvis du brænder for at lave kampagne, kunne have lyst til at hænge plakater op, planlægge et lokalt arrangement, har et forslag til et læserbrev eller måske noget helt femte, så er du meget velkommen til at kontakte mig på stem@charlottebisserup.dk eller 28 83 17 02.

Alt fra 20 kr. til 2.000 kr. gør også en stor forskel, når man fører valgkamp. Alle økonomiske bidrag er derfor også meget velkomne.

Indbetaling på konto nr: 2360 7559442245

Beløbet, du overfører vil blive indbetalt på min valgfond. Ifølge loven og vedtægterne for valgfonden kan pengene derved kun bruges til min valgkamp.

Tusind tak for din støtte!